Velkommen

-Fordi der skal være plads til lækre damer, sjove dage, vin på terrassen og kærestetid.










onsdag den 18. januar 2012

Ryst din røv!

Jeg er lidt stolt af mig selv idag.
Jeg har rystet røv til den store guldmedalje. Til latinmix i Fitnessworld. Og nej, det var måske ikke så kønt, men det var sjovt, pulsen kom op og jeg fik sved på panden!

Jeg indrømmer blank at på visse områder er jeg en doven hund, og de sidste par dage har jeg brugt uanede mængder af tid på at finde "gode" undskyldninger for at blive hjemme idag på min fridag og ikke tage ned og træne.
Men jeg gjorde det alligevel. Som en robot. Tænkte ikke så meget, gik bare ind og tog mit træningstøj på, satte mig i bilen og kørte derind.

Jeg har trænet on/off siden jeg var 9 år. De første 8 år var det håndbold, indtil en skulderskade satte en stopper for det.
Fra jeg var 15 år trænede jeg styrke samt en masse aerobic, primært step. Har haft nogle pauser indimellem, men er altid op igen med et par års mellemrum. Ja, der kom en baby, en skilsmisse og en forretning ivejen i perioder.
Den 2. januar stod jeg, som så mange andre, nede i Fitnessworld og benyttede mig af deres nytårstilbud og satte mig for at NU skulle det være. 3½ års pause var slut.
Den første time, mave-balle-lår, efterlod mig med en krop, der slet ikke fungerede i 3 dage efter. Seriøst, jeg måtte støtte mig selv, når jeg satte mig på toilettet! Total gummiben.
Den anden time i år blev idag. Latinmix, en form for dans-aerobic med salsa, mambo og en masse shake-your-ass bevægelser til glad-i-låget musik. Og det kan anbefales :) Og min krop er ikke ødelagt, hvilket er et stort plus!
Jeg går rigtig meget, både med hunden, 30-40 km om ugen, og i form af mit job. Men jeg mangler at træne, at "pumpe jern" og få en stærk krop, der kan andet end at gå og stå. Så nu er jeg igang. Jeg forventer ikke at jeg hænger i centret 5 gange om ugen, men målet pt er min 1 gang om ugen, alt over det er fantastisk.

Styrketræningen må kobles på, når jeg har tid. Det er dejligt nemt, da man ikke er afhængig af tiden.

Som Nike siger : Just do it!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar