Velkommen

-Fordi der skal være plads til lækre damer, sjove dage, vin på terrassen og kærestetid.










tirsdag den 5. juli 2011

Mundigitis....

Mundigitis er en meget, meget farlig sygdom.... Den har et godt tag i min søn og har haft det siden han lærte at der kunne komme andet end gylp, savl, bobler og andet stads ud af hans mund....
De første 3-4 år forstod jeg INTET af det der kom ud, men hold kæft han fik sagt meget. Min læges kommentar var bare : " Han taler jo meget og hele tiden. Det er dig der har et problem, for du forstår ikke hvad han siger. " Nå men tak... Tror jeg ...?

Mundigitis er vores betegnelse for : "Hold-kæft-du-snakker-meget-knægt". Og han snakker meget, som i hele tiden!!!!
Det eneste tidspunkt knægten holder mund er når han sover. Og det passer jo ikke helt, vel?????? Nej nej, selv i søvne holder han ikke op. Råbe, skælde ud, grine og fortælle historier kan man jo snildt i søvne, når man lider af denne fryftelige "tilstand"!
ARGHHH!!!!

Når jeg endelig spørger om han ikke kan være stillle i bare 5 minutter, for mine ører er ved at falde af, ja, så begynder han bare at hviske.....

What to do?
Finder du et par ører, der ligger og flyder, så send dem venligst hjem til mig. De skal jo boltes fast, ellers risikerer jeg at de flygter hjemmefra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar