Velkommen

-Fordi der skal være plads til lækre damer, sjove dage, vin på terrassen og kærestetid.










torsdag den 30. juni 2011

Må jeg godt råbe "RØVHUL"?

Nu kom turen så til MIN bank.... Hvad fanden sker der lige?


Banker er til for at vi ikke behøver at gemme pengene under madrassen eller grave dem ned i haven med fare for at den store hvalp på matriklen graver dem op og laver konfetti ud af sedlerne istedet for lokumsrullen.
Et deponeringssted for mine surt sammensparede små-mønter. Et sted hvor man henvender sig for at få økonomisk rådgivning. Og nu viser det sig at man skider i egne nælder!

For helvede da osse.....  Skal man nu pludselig til at finde en anden bank (har været i den samme hele mit liv), vil de overhovedet have mig som kunde?????

Røvhuller.....

onsdag den 29. juni 2011

For fanden da også!!!!!

Ja, så laver man lige en klassiker!!!!

Juniors pas udløber 3 dage før vi kommer hjem fra ferie. Crap.... Og vi skal afsted om 14 dage. Hmpfr...
Ungen er i denne uge deponeret i sommerhus med mormor og bedstefar, og kommer først hjem fredag eftermiddag. Mandag morgen tager han på 14 dages ferie hos far, så jeg har jo ikke ligefrem ubegrænset råderet over hanterroristen de næste tre uger!

What to do?
Ringe i lettere panisk tilstand til meget sød kommunedame, hun forsikrer mig at der er gooood tid, bare jeg møder op med ham, gammelt pas og billede, og så kan hun lave en forlængelse af nuværende, samt lave et nyt pas.
Sende mormor i byen for at få taget pasbillede af ham, omarrangere job mandag morgen, og så er det afsted på kommunekontoret for at få sommerferien i hus.

Nu skal de der grækere bare få styr på situationen, for tro mig, hvis vi bliver ramt, opstår der er MEGET større krise, end den økonomiske!!!

søndag den 26. juni 2011

For lidt og for meget

Er lidt mast idag....
Havde gæster til middag igår. Fik lækkert mad, skøn vin og Paradis is med frugt til dessert.
Fik prøvet noget nyt, Aperol, en "velkomstdrinks"-ting.... Hmmm.... Lidt som Campari, men ikke rigtig, og så alligevel....Det er nok ikke det, der kommer til at blive fast på menuen herhjemme. Men sjovt at prøve noget nyt .

Da vores gæster var kørt, inviterede naboerne til lidt hygge og vi endte med at sidde og drikke vin og hyggesludre på terrassen til kl 4.30 imorges.
Hygge, rødvin og den danske sommernat, når det er bedst.

Status :
For lidt : energi, søvn og overskud
For meget : Mad, vin og snak

torsdag den 23. juni 2011

Fejl 40

Computere skal virke og de ting man installerer på dem skal ikke lave noget andet om. Basta!

Jeg er næsten lige så dårlig til computere, som til at finde vej.
Eller, det er vist ikke helt rigtigt, da jeg jo altid er kommet hjem på en eller anden måde. Måske via en noget lang omvej.....

Den IT-kyndige tredjedel af husets beboere,  påstår at computeren ikke gør noget jeg ikke beder den om. Det er løgn! I forgårs havde den nær dræbt min telefon. Og installeret en voksende panik i mig, så Hr IT-mand måtte udføre den helt store rescue.
Og nu har den gjort det igen. Siden sidst har den lavet sit eget lille tryllenummer og har nu spoleret mit billedprogram. Lort med lort på.

Godt man har en omvej. Der hedder Hr IT-mand.

onsdag den 22. juni 2011

Fridag

Vaske tøj
Vaske sengetøj
I banken
Vaske vinduer
Gøre badeværelse rent
Støvsuge (Igen!!!! Møghund)
Vaske gulv
Handle ind
Gå med hunden

Hvem opfandt ordet "fri-dag"???????
Hmmm....

Sidder og overvejer en Beyblade-bane til junior, da han seriøst har overskredet sine egne grænser idag. Godt gået, lille mand!

tirsdag den 21. juni 2011

Søn og mor, der ikke altid forstår hinanden...

Min søn på 7 år synes man SAGTENS kan gå i skole klædt i Star Wars kostume som General Cody. Med maske og plastik laservåben ( der ikke engang larmer ).

"Nej, skat. Det kan man altså ikke."
"Hvorfor ikke?"
"Fordi det ikke er tøj."
Han kigger på dragten og siger : " Det er det da!"
"Nej, det er klæde-ud tøj, og det har man kun på til fastelavn."
"Hjalte fra min børnehave kom altså i børnehave en dag klædt ud, selvom det IKKE var fastelavn!"

"Øøøhh.... "

Han fik det med, i en pose....

De Eneste To.

På fredag er der musik igen i byen. Man kan købe 5 koncerter for 500,- i Lunden, men da vi ikke kunne alle dagene, og der kun var et enkelt band eller to, vi ville høre, valgte vi at chance den. Og det har vist sig at være en god idé.

De Eneste To spiller på fredag under åben himmel, så vi satser på godt vejr. Er rigtig glad for Nephew, så da Simon Kvam og Peter Sommer kom ud med det første nummer, var jeg spændt. Som med Nephew, skulle jeg lige høre det nogle gange, inden den helt bed sig fast. Jeg glæder mig til at høre dem live på fredag. Simon Kvam ser altid en anelse skummel ud på scenen, lidt "maniac-agtig", men Nephew er efter min mening en af de bedste på livescenen i Dk. Spændende, om han kører stilen med De Eneste To også.




Her er en optagelse fra sidste år, lånt fra Youtube..