Velkommen

-Fordi der skal være plads til lækre damer, sjove dage, vin på terrassen og kærestetid.










Viser opslag med etiketten Minder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Minder. Vis alle opslag

torsdag den 26. januar 2012

Isbjørneungen idag...

Knap 2 år gammel.

Beklager udsyn til vasketøjskurv og strygebræt :)

mandag den 16. januar 2012

torsdag den 12. januar 2012

Hyggestund med junior

Når man er, som i mit tilfælde, begavet med en dreng på 8 år, kan det være en udfordring at finde søde, sjove og smukke godnathistorier, når de eneste bøger/blade knægten gider at læse i, primært består af titler som Star Wars, Ben 10 og Pokémon..... Jeg fatter hat af de historier....

Så det var en skøn, skøn overraskelse, da han kom hjem fra biblioteket med Enhjørningen Sølvhorn. En skøn og smuk historie om en ung enhjørning, der redder hele sin flok fra de små ilddjævle og troldmanden, der havde fanget dem og dræbt deres leder. Og det bedste af det hele, han synes også det var en god historie :-)

Ville ønske jeg kunne knuge ham ind til mig, resten af livet. Beskytte ham mod alle farer og forfærdelige mennesker. Jeg håber jeg kan ruste ham til at klare hvad livet byder ham, både af godt og ondt.

Spørger mig selv om det jeg gør, er godt nok? Ja, det svar får jeg nok først om mange år. Indtil da, vil jeg læse en historie, så længe han gider høre på mig. Putte sammen med ham, indtil han losser mig ud af sengen og smøre hans madpakke, indtil det bliver pinligt....

tirsdag den 12. juli 2011

Vagthund vs pindsvin.

Hvis ikke engang et pindsvin kan liste sig igennem indkørslen om kl 3 om natten, uden hun(d) opdager det og gør helt åndssvagt, kan man vel godt konstatere at det kan evt indbrudstyve, diverse psykopater, røvere og banditter heller ikke.

Hun havde ellers hilst på svinet tidligere på aftenen, meget nysgerrig og på behørig afstand snuset sig frem til at den måske ikke var førsteprioritet i forhold til ny legemakker.....
Den sad jo bare helt stille, og stak......

søndag den 26. juni 2011

For lidt og for meget

Er lidt mast idag....
Havde gæster til middag igår. Fik lækkert mad, skøn vin og Paradis is med frugt til dessert.
Fik prøvet noget nyt, Aperol, en "velkomstdrinks"-ting.... Hmmm.... Lidt som Campari, men ikke rigtig, og så alligevel....Det er nok ikke det, der kommer til at blive fast på menuen herhjemme. Men sjovt at prøve noget nyt .

Da vores gæster var kørt, inviterede naboerne til lidt hygge og vi endte med at sidde og drikke vin og hyggesludre på terrassen til kl 4.30 imorges.
Hygge, rødvin og den danske sommernat, når det er bedst.

Status :
For lidt : energi, søvn og overskud
For meget : Mad, vin og snak

onsdag den 15. juni 2011

Påske-minder


Dette kiggede jeg meget på i påsken. Forhåbentlig er det tungt af bær næste gang jeg kommer hertil.